DTD - 06.05 Pligter og rettigheder som ledig

Mom:	Nå, Jacob, leder du stadig efter et job?
Jacob:	Ja, og jeg vil blive ved med at se efter job i aviserne og på internettet.
Mom:	Hvad med a-kassen? Har du meldt dig ind i en a-kassen?
Jacob:	Ja, det har jeg.

Hvis man ikke har et arbejde, har man mulighed for at få økonomisk støtte fra det offentlige i en periode, hvis en række betingelser er opfyldt.
Når du er ledig, har du nogle pligter.
Du skal søge job.
Og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
At stå til rådighed betyder, at man er parat til at tage imod et job i det øjeblik, man får det tilbudt.
Hvis du får et jobtilbud, har du pligt til at tage imod det.


En del af den skat, vi betaler, går til økonomisk hjælp til de mennesker, som ikke har noget job.
Hvis man ikke har haft et arbejde og ikke er medlem af en a-kassen, kan man normalt få kontanthjælp.
Kontanthjælpen udbetales af den kommune, man bor i.
Hvis man har haft et arbejde og er medlem af en a-kasse, kan man få hjælp af a-kassen.
En a-kasse er en forsiking, hvor man betaler et fast beløb hver måned.
Hvis man er i a-kasse og mister sit arbejde, kan man få dagpenge, når en række betingelser er opfyldt.

DTD - 06.04 Sådan fungerer arbejdsmarkedet

Anna:	Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked egentlig?
Jacob:	Hvad mener du?
Anna:	Jeg mener, hvem bestemmer, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde og sådan noget?
Jacob:	Det gør arbejdsgiverne og lønmodtagerne, når de i fællsskab forhandler overenskomst.

I Danmark er det lønmodtagerne og arbejdsgiverne, der i fællesskab forhandler sig frem til, hvor meget man skal have i løn, og hvor længe man skal arbejde. Det gør de, når de laver en overenskomst.

Det danske arbejdsmarked består af to parter: lønmodtagere og arbejdsgivere.
Lønmodtagerne er ansatte i en privat virksomhed eller i det offentlige.
Arbejdsgiverne er dem, der ansætter lønmodtagerne.
Lønmodtagerne og arbejdsgivere har mange fælles interesser.
Begge parter er interesserede i, at det går godt, for så kan lønmodtagerne beholde deres job, og arbejdsgiverne deres virksomhed.
For at sikre at begge parter er tilfredse, mødes de som regel hvert andet år og forhandler om forholdene på arbejdsmarkedet. Det kaldes overenskomstforhandlinger.
Når man forhandler overenskomst, aftaler man, hvor meget de ansatte skal arbejde, hvor meget de skal have i løn, og om de skal have løn under sygdom og meget mere.

Nye Ord
fungere	function, work
egentlig	real(ly), actual(ly), positive, properly, literal
løn	salary, wage, wages

DTD - 06.03 Pligter og rettigheder på jobbet

MIL:	Nå Julie, er du glad for dit nye job?
Julie:	Ja, men jeg synes, at ejeren er rimelig emsig.
MIL:	Hvorfor synes du, han er emsig?
Julie:	Han går hele tiden og holder øje med, om man kommer præcis til tiden, og om man gør alting på hans måde.

På enhver arbejdsplads har de ansatte nogle pligter, som de skal overholde, og en af dem er at møde til tiden.

I Danmark arbejder vi "med uret", dvs. at man fx altid skal møde til den tid, man har aftalt.

Uanset hvor du arbejder, og hvad du arbejder med, så har du nogle pligter. Både over for din arbejdsgiver og over for dine arbejdskollegaer.
Du skal møde til tiden, og du skal selvfølgelig også altid lave dit arbejde.
Din arbejdsgiver og dine kollegaer forventer også, at du tager et ansvar på din arbejdsplads, så det hele fungerer.
Du har pligter over for din kollegaer. Du bør opføre dig ordentligt og tale pænt til dine kollegaer.
Du skal også være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Nye Ord
pligt	duty, obligation
emsig	busybody
måde	way, manner, method

DTD - 06.02 Job og kvalifikationer

Jacob:	Hvad læser du?
Anne:	Jeg ser efter job, som jeg godt kunne tænke mig at få efter gymnasiet.
Jacob:	OK, har du noget fundet noget interessant?
Anne:	Ja, et par stykker.

Danmark er et af de lande i EU, som har den laveste arbejdsløshed.
Der er altså mange job at få, men det kræver, at man har kompetencer som at læse, skrive og regne.

Nye Ord
gymnasiet	high school
har du noget fundet noget interessant?	have you found something interesting?

DTD - 06.01 Selvforsørgelse at have et job

Jacob:	Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg fik tilbudt et job i dag.
FIL:	Nej, men tillykke. Hvad sagde du?
Jacob:	Jeg sagde nej, fordi jeg synes, at jeg skulle bruge for meget tid på transpot, men også fordi jeg ikke synes, at jobbet passer til det, jeg er uddannet til.
FIL:	Hmm. Jacob... jeg synes, du stiller meget høje krav til det arbejde, du vil have.

Nye Ord
tilbud	offer, special, special offer, quotation
passe	take care of, look after, fit, be true, suit, pass
krav	demand

DTD - 01.05 Ægteskaber i tal

Anna:	Jacob synes, vi er for unge til at blive gift. Men I var da yngre end os, da I blev gift?
MIL:	Ja, men dengang blev de fleste gift meget tidligere end i dag. Så det var helt normalt, og det har vi da heller aldrig fortrudt, vel Hans?
FIL:	Nej, selvfølgelig ikke, min blomst.
Jacob:	Så er det måske derfor, at der er så mange i jeres generation, der er blevet skilt?
FIL:	Det ved jeg da ikke. De fleste af vores venner er stadig gift, men jeg synes, at de unge i jeres generation er hurtigere til at blive skilt, hvis der er problemer.

DTD - 01.04 Rettigheder ved ægteskab

Anna:	Jeg kan altså ikke forstå, at du har så meget imod at blive gift i kirken, Jacob. Jeg synes, det lyder dejligt. Men det vigtigste er, at vi når at blive gift, inden barnet kommer.
Man:	Jeg synes, det er lidt pjattet at have så travlt. Det er da kun din forældre, der synes, at det betyder noget?
FIL:	Nej, Jacob. Jeg synes faktisk, Anna har ret i, at det gør en forskel, hvis man har barn sammen.
Man:	Hvorfor det? Vi lever da i et moderne samfund, hvor vi selv kan bestemme sådan noget.
FIL:	Ja ja, det er selvfølgelig jeres egen beslutning. Men hvis der nu sker noget med en af jer, så er det altså sikrest at være gift, når man har børn sammen.

Nye Ord
imod	across from, against, in exchange for, opposed to
forskel	difference
bestemme	decide, provide, determine
sikre	ensure, make sure, secure