DTD - 06.05 Pligter og rettigheder som ledig

Mom:	Nå, Jacob, leder du stadig efter et job?
Jacob:	Ja, og jeg vil blive ved med at se efter job i aviserne og på internettet.
Mom:	Hvad med a-kassen? Har du meldt dig ind i en a-kassen?
Jacob:	Ja, det har jeg.

Hvis man ikke har et arbejde, har man mulighed for at få økonomisk støtte fra det offentlige i en periode, hvis en række betingelser er opfyldt.
Når du er ledig, har du nogle pligter.
Du skal søge job.
Og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
At stå til rådighed betyder, at man er parat til at tage imod et job i det øjeblik, man får det tilbudt.
Hvis du får et jobtilbud, har du pligt til at tage imod det.


En del af den skat, vi betaler, går til økonomisk hjælp til de mennesker, som ikke har noget job.
Hvis man ikke har haft et arbejde og ikke er medlem af en a-kassen, kan man normalt få kontanthjælp.
Kontanthjælpen udbetales af den kommune, man bor i.
Hvis man har haft et arbejde og er medlem af en a-kasse, kan man få hjælp af a-kassen.
En a-kasse er en forsiking, hvor man betaler et fast beløb hver måned.
Hvis man er i a-kasse og mister sit arbejde, kan man få dagpenge, når en række betingelser er opfyldt.

DTD - 06.04 Sådan fungerer arbejdsmarkedet

Anna:	Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked egentlig?
Jacob:	Hvad mener du?
Anna:	Jeg mener, hvem bestemmer, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde og sådan noget?
Jacob:	Det gør arbejdsgiverne og lønmodtagerne, når de i fællsskab forhandler overenskomst.

I Danmark er det lønmodtagerne og arbejdsgiverne, der i fællesskab forhandler sig frem til, hvor meget man skal have i løn, og hvor længe man skal arbejde. Det gør de, når de laver en overenskomst.

Det danske arbejdsmarked består af to parter: lønmodtagere og arbejdsgivere.
Lønmodtagerne er ansatte i en privat virksomhed eller i det offentlige.
Arbejdsgiverne er dem, der ansætter lønmodtagerne.
Lønmodtagerne og arbejdsgivere har mange fælles interesser.
Begge parter er interesserede i, at det går godt, for så kan lønmodtagerne beholde deres job, og arbejdsgiverne deres virksomhed.
For at sikre at begge parter er tilfredse, mødes de som regel hvert andet år og forhandler om forholdene på arbejdsmarkedet. Det kaldes overenskomstforhandlinger.
Når man forhandler overenskomst, aftaler man, hvor meget de ansatte skal arbejde, hvor meget de skal have i løn, og om de skal have løn under sygdom og meget mere.

Nye Ord
fungere	function, work
egentlig	real(ly), actual(ly), positive, properly, literal
løn	salary, wage, wages

DTD - 06.03 Pligter og rettigheder på jobbet

MIL:	Nå Julie, er du glad for dit nye job?
Julie:	Ja, men jeg synes, at ejeren er rimelig emsig.
MIL:	Hvorfor synes du, han er emsig?
Julie:	Han går hele tiden og holder øje med, om man kommer præcis til tiden, og om man gør alting på hans måde.

På enhver arbejdsplads har de ansatte nogle pligter, som de skal overholde, og en af dem er at møde til tiden.

I Danmark arbejder vi "med uret", dvs. at man fx altid skal møde til den tid, man har aftalt.

Uanset hvor du arbejder, og hvad du arbejder med, så har du nogle pligter. Både over for din arbejdsgiver og over for dine arbejdskollegaer.
Du skal møde til tiden, og du skal selvfølgelig også altid lave dit arbejde.
Din arbejdsgiver og dine kollegaer forventer også, at du tager et ansvar på din arbejdsplads, så det hele fungerer.
Du har pligter over for din kollegaer. Du bør opføre dig ordentligt og tale pænt til dine kollegaer.
Du skal også være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Nye Ord
pligt	duty, obligation
emsig	busybody
måde	way, manner, method

DTD - 06.02 Job og kvalifikationer

Jacob:	Hvad læser du?
Anne:	Jeg ser efter job, som jeg godt kunne tænke mig at få efter gymnasiet.
Jacob:	OK, har du noget fundet noget interessant?
Anne:	Ja, et par stykker.

Danmark er et af de lande i EU, som har den laveste arbejdsløshed.
Der er altså mange job at få, men det kræver, at man har kompetencer som at læse, skrive og regne.

Nye Ord
gymnasiet	high school
har du noget fundet noget interessant?	have you found something interesting?

DTD - 06.01 Selvforsørgelse at have et job

Jacob:	Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg fik tilbudt et job i dag.
FIL:	Nej, men tillykke. Hvad sagde du?
Jacob:	Jeg sagde nej, fordi jeg synes, at jeg skulle bruge for meget tid på transpot, men også fordi jeg ikke synes, at jobbet passer til det, jeg er uddannet til.
FIL:	Hmm. Jacob... jeg synes, du stiller meget høje krav til det arbejde, du vil have.

Nye Ord
tilbud	offer, special, special offer, quotation
passe	take care of, look after, fit, be true, suit, pass
krav	demand

DTD - 01.05 Ægteskaber i tal

Anna:	Jacob synes, vi er for unge til at blive gift. Men I var da yngre end os, da I blev gift?
MIL:	Ja, men dengang blev de fleste gift meget tidligere end i dag. Så det var helt normalt, og det har vi da heller aldrig fortrudt, vel Hans?
FIL:	Nej, selvfølgelig ikke, min blomst.
Jacob:	Så er det måske derfor, at der er så mange i jeres generation, der er blevet skilt?
FIL:	Det ved jeg da ikke. De fleste af vores venner er stadig gift, men jeg synes, at de unge i jeres generation er hurtigere til at blive skilt, hvis der er problemer.

DTD - 01.04 Rettigheder ved ægteskab

Anna:	Jeg kan altså ikke forstå, at du har så meget imod at blive gift i kirken, Jacob. Jeg synes, det lyder dejligt. Men det vigtigste er, at vi når at blive gift, inden barnet kommer.
Man:	Jeg synes, det er lidt pjattet at have så travlt. Det er da kun din forældre, der synes, at det betyder noget?
FIL:	Nej, Jacob. Jeg synes faktisk, Anna har ret i, at det gør en forskel, hvis man har barn sammen.
Man:	Hvorfor det? Vi lever da i et moderne samfund, hvor vi selv kan bestemme sådan noget.
FIL:	Ja ja, det er selvfølgelig jeres egen beslutning. Men hvis der nu sker noget med en af jer, så er det altså sikrest at være gift, når man har børn sammen.

Nye Ord
imod	across from, against, in exchange for, opposed to
forskel	difference
bestemme	decide, provide, determine
sikre	ensure, make sure, secure

DTD - 01.03 Bryllup i Danmark

Anna:	Der er sket meget I Danmark på 100 år!
FIL:	Ja, det er gået stærkt. Da jeg mødte Marianne, var der ikke så meget at diskutere. Vi kunne ikke drømme om at få børn, før vi var blevet gift. Og vil skulle selvfølgelig giftes i kirken.
Anna:	Sådan har jeg det også. Jeg vil også giftes på den gode, gammeldags måde.
Man:	Hvad mener du?
Anna:	Altså i en kirke, og jeg vil have lang hvid kjole. Det er så uromantisk at blive gift på rådhuset.
Man:	Det er da ikke uromantisk, Anna. Jeg synes bare, det er mærkeligt at blive gift i kirken, når jeg ikke tror på Gud.

Nye Ord
stærk	strong
diskutere	discuss
måde	way, manner, method
mærkelig	strange

DTD - 01.02 Kønsroller

Anna:	Selv om de fleste ikke længere bor på landet, er det vel stadig en god ide at blive gift, ikke?
Man:	Jo, men det, min far mener, er, at man bedre kan klare sig I dag uden at være gift, end man kunne for 100 år siden. Så i dag gifter man sig mere, fordi man har lyst.
Anna:	Glæder også for kvinderne?
Man:	Ja, selvfølgelig. Kvindernes situation har jo ændret sig meget gennem de sidste 100 år.

I Danmark har kvinder og mænd formelt lige muligheder og rettigheder, selv om virkeligheden godt kan se anderledes ud somme tider.
Tænk over, hvad ligestillingen mellem kvinder og mænd har betydet for ægteskabet.

Tænk over, om du synes, at kvinder og mænd virkelig har lige muligheder og rettigheder
Nu skal du høre, hvordan kvindernes rolle i det dansk samfund har ændret sig i løbet af 100 år.

I år 1900 arbejdede mange familier sammen på landet. I byerne kunne kvinder typisk arbejde med vask, madlavning, syning og lignende, men oftest var kvinden og familien afhængig af mandens indkomst.
Det var som regel manden, der bestemte mest i et ægteskab. I samfundet havde kvinder heller ikke lige så meget at skulle have sagt som mændene. Kvinder fik fx først stemmeret i 1915.

I midten af 1900-tallet flyttede mange mennesker fra landet til byerne, hvor der var arbejde at få. Industrien blev efterhånden vigtigere end landbruget.
Kvinderne kom efterhånden ud på arbejdsmarkedet og tjente selv penge. Den materielle velstand blev større, og familierne fik efterhånden badeværelser, de anskaffede fjernsyn, og mange fik bil.
De var stadig langt de fleste, der blev gift, men familierne fik færre børn end tidligere. Det normale var at leve i såkaldte kernefamilier med to eller tre børn. Hjem og børn var stadig kvindernes ansvar.

I dag er meget andeledes. Som i mange andre lande får kvinder nu lige så gode uddannelser som mændene. Kvinder arbejder stort set lige så meget som mænd, og mænd tager efterhånden større del i arbejdet med hjem og børn.
Kvinder behøver ikke længere at blive gift for at klare sig økonomisk. Mange mænd og kvinder vælger da også at leve på en anden måde, enten som ugifte par eller alene.
Kvinderne føder færre børn end tidligere. I gennemsnit får hver kvinde i Danmark 1.7 barn. Kvinderne er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn.

Nye Ord
lyst	inclination
ændre	change
lige	equal, even, level, direct, straight, just
muligheder og rettigheder	opportunities and rights
virkelig	actual, real, factual, practical
virkeligheden	reality
betydet	imply, mean, signify
ligestillingen	equality
i løbet af	during
afhæng af	depend on
afhængig af	depending on
lignende	similiar
flytte	move
efterhånden	gradually, little by little
anskaffede	accquire
færre	fewer
såkaldte	so called
ansvar	responsibility
del	part, piece, share
behøve	need, require
vælge	choose, elect, pick out
gennemsnit	average

DTD - 01.01 Fra Land til By

MIL:	Din mave bliver da også bare større og større, Anna.
Anna:	Ja, det går hurtigt nu. Nu skal vi også snart giftes.
FIL:	Skal I giftes? Nej, hvor hyggeligt! Men er det ikke besværligt, når du er så langt henne i din graviditet?
Man:	Jo, det synes jeg også. Jeg ville meget hellere vente lidt, men Annas forældre er jo katolikker, og det betyder meget for dem, at vi er gift, inden Anna skal føde.
MIL:	Er din forældre da meget religiøse, Anna?
Anna:	Næ, egentlig ikke, men de går meget op i traditioner, så de synes, det er forkert at få barn uden at være gift. Er det ikke også sådan i Danmark?

I Danmark er de forskellige grunde til, at man vælger at blive gift: Kærlighed, religion, traditioner eller praktiske hensyn.
Tænk ove, hvad du synes, der er de vigtigste grunde til at blive gift.

Er der andre grunde til at blive gift i dag end for 100 år siden?

Nu skal du høre lidt om, hvordan det danske samfund har ændret sig gennem de sidste 100 år.

For 100 år siden var Danmark et langbrugsland. De fleste boede på landet, og hele familien deltog i arbejdet på gården.
Der for var det vigtigt at blive gift og få mange børn, der kunne hjælpe til. Det var svært at klare sig uden familien.
I dag bor langt de fleste i eller lige uden for byerne. Familien har ikke længere brug for, at børnene arbejder.
Nu kommer der en opgave om udviklingen fra land til by.
I år 1900 boede lidt over halvdelen på landet.
I 1960 var de kun en fjerdedel, der boede på landet.
I 1995 var tallet nede på 15 procent. Det betyder, at kun hver syvende boede på landet.

Som du kan se, har Danmark ændret sig meget på 100 år. I år 1900 boede over halvdelen af danskerne på landet. I 1960 var de kun hver fjerde, og i dag bor kun en ud af syv på landet.

Nye Ord
besværligt	difficult
inden	before
egentlig	real(ly), actual(ly), positive, properly, literal
hensyn	consideration
klare	handle, take care of, deal with, manage, cope with
opgave	job, assigned job, task
udviklingen	development